






Kastanievænget 4, Dåstrup, 4130 Viby Sjælland
Gode veludnyttede m2 i ét plan
Kastanievænget 4 – masser af plads til familien.
Velkommen til Kastanievænget 4 – et rummeligt og velindrettet hjem, hvor du får rigtig mange kvadratmeter for pengene! Her får du en bolig, der rummer plads til hele familien, og som samtidig ligger trygt og roligt i et populært kvarter tæt på skole, indkøb og grønne områder.
Boligen byder på en funktionel planløsning med fire gode værelser, et lyst køkken, stor stue med plads til både spiseafdeling og sofahjørne samt et badeværelse med bruseniche. Her er også et praktisk bryggers, hvor der er tænkt på hverdagens behov, og en carport med tilhørende skur, så både bil og opbevaring er dækket ind.
Planløsningen er gennemtænkt og fleksibel – perfekt til den moderne familie, der ønsker både fællesskab og mulighed for privatliv. Ny køber vil potentielt åbne op mellem køkken og stue for på dem måde at skabe et åbent køkken-alrum.
Udenfor finder du en nem have, som indbyder til både leg, afslapning og hyggelige grillaftener.
Kastanievænget 4 er kort sagt et oplagt valg til dig, der drømmer om en familievenlig bolig med mange m2 for pengene, i et trygt og velfungerende lokalsamfund med kort afstand til Roskilde og Køge.
