logo
image 01
image 02
image 03

Kratvænget 10, 4622 Havdrup

Klassisk 1960’er-villa med udestue, garage og stort udhus på rolig villavej i Havdrup

Velkommen til Kratvænget 10 – en gedigen og rummelig murstensvilla fra 1964, der kombinerer klassisk arkitektur med masser af funktionelle ekstrakvadratmeter. Med et boligareal på 130 m² fordelt på ét plan samt en række fantastiske bonusbygninger, får du her de perfekte rammer til familielivet, hobbymennesket eller dig, der blot ønsker god plads i hverdagen.
Villaen byder på en god planløsning. 3 gode værelser. Nyere badeværelse med bruseniche og gulvvarme. Stort dejligt køkken, der ligger i åben forbindelse til den store stue. Stuen er forsynet med brændeovn der sikrer hyggen på det kolde vinterdage. Terrassedøren kan stå åben i sommerhalvåret således ude og inde smelter sammen. Rummeligt bryggers, der ligeledes fungerer som entré. 
Fra boligen er der direkte adgang til en fantastisk fritliggende udestue på 20 m² fra 2005, som forlænger sommersæsonen med mange måneder. 
Suveræne ekstrakvadratmeter til bil og hobby
Udover selve boligen får du nogle særdeles anvendelige sekundære bygninger. 
  • Muret garage: En solid murstensgarage på 32 m² til bilen eller værkstedet.
  • Udhus: Et flot udhus på 26 m² (opført i 2005), som er praktisk påbygget helårshusets nordlige gavl. Perfekt til hobbies eller teenageren. 
  • Skur: 11 m² (fra 2015) til haveredskaber og opbevaring.

Ejendommen er placeret på en 842 m² stor grund, hvor haven inviterer til leg, afslapning og hyggelige grillaftener på terrassen. Takket være udestuens placering mellem garagen og helårshuset skabes der et fantastisk, ugeneret udemiljø.
Du bosætter dig på en lukket, rolig villavej i et yderst børnevenligt kvarter i Havdrup. Byen har et stærkt lokalmiljø og tilbyder alt til hverdagen med kort afstand til skole, daginstitutioner og gode indkøbsmuligheder. Derudover er logistikken i top med Havdrup Station i nærheden. Gode stisystemer får jer sikkert rundt i byen. 
Økonomi
Pris
4.295.000 kr.
Udbetaling
215.000 kr.
Brutto (ex. ejerudgifter)
25.197 kr.
Netto (ex. ejerudgifter)
19.955 kr.
Ejerudgifter pr. md.
3.159 kr.
Mette Lilli Adamsen
Indehaver og Ejendomsmægler, MDE
Image