logo
image 01
image 02
image 03
solgt

Vibevej 6, 4130 Viby Sjælland

Nyistandsat og lige til at flytte ind i

Hele 175m2 bolig i flot stand. Taget vurderes til blot at være 10 år.

Drømmer I om et hjem, hvor det eneste I skal tænke på er, hvor møblerne skal stå henne? Så er Vibevej 6 lige noget for jer.

Placeret i Viby Sjællands pipkvarter finder I Vibevej 6 – Et skønt hjem i et plan, der tilbyder både moderne stil og komfort. Villaen har en fantastisk beliggenhed, der både gør det nemt for pendleren og børnefamilien, som vil bo tættere på station og indkøb, men samtidig have god plads til familieaktiviteter.

Boligen er blevet istandsat gennem de sidste 5 år og har fået et fantastisk smukt udseende. Når man træder ind ad hoveddøren, kommer man ind til et flot indgangsparti med smarte indbyggede skabe til overtøj. Her er også et flot nyistandsat gæstetoilet.

Boligen er opdelt i to zoner. I den ene ende er 3 gode værelser, nyistandsat badeværelse og i den anden ende har man en stor stue, med plads til det helt store spisebord og samtidig have følelsen af at have familiens samlingspunkt i samme rum. Det er også her at der nemt kan reetableres et værelse såfremt man ønsker dette. Udover dette har man også en indbygget pejs, hvor man med ro kan sætte sig hen og læse en god bog.

Fra stuen af kommer man ind til et nyt køkken, hvor der er god plads til at lave mad til hele familien. Alle vinduer, på nær dem i bryggerset, er blevet skiftet indenfor de sidste 5 år. Udover dette har sælger valgt at give de gamle trægulve nyt liv, ved slibning og lakering, for stadig at beholde sjælen af den originale bolig.

Villaen er opført i 1963 og der er blevet bygget til i 1973. Boligen ligger på en 745 m2 stor grund, med vestvendt baghave, så man har aftensolen. Der er gode parkeringsmuligheder i indkørslen, hvor man sagtens kan holde flere biler. Boligens opvarmningskilde er naturgas.

Vi glæder os til at vise Vibevej 6 frem til jer, ring allerede i dag for en fremvisning, dette hus vil man ikke gå glip af!

Anders Klein Hansen
Indehaver og Ejendomsmægler, MDE
Image