Prægtig gedigen villa på 196m2 og med en dobbelt garage på 35m2. Velkommen til Hovedgaden 46
Stor rummelig entré byder dig indenfor i en ejendom noget ud over det sædvanlige. Følelsen er herskabelig og med de flotte franske døre og en loftshøjde på ca. 2,5m bliver det ikke meget mere herskabeligt. Her er adgang til lyst flisebadeværelse. Går du til venstre kommer du til husets helt store stue, hvor du med det samme oplever det dejlige lysindfald bl.a. via charmerende karnap og i øvrigt store vinduespartier. Her er plads til både sofaarrangement og spiseafdeling. Fra stuen er der udgang til dejlig terrasse og haven. Værelset i stueplan finder du også i denne del af huset. I den anden ende af huset er det store køkken og alrum/spiseafdeling. Endnu engang bliver du opmærksom på det fantastiske lysindfald og de store rum her er. Her er endnu en udgang til terrassen og videre adgang til bryggers. Det er også via bryggers at du kommer fra garagen/kontoret og ind i selve hovedhuset. Det er bygget smart sammen, hvilket giver rigtig mange anvendelsesmuligheder. I dag bruges garagen til noget helt andet end parkeringsplads.
Første salen når man til via flot åben trappe som bringer dig til et stort repos med skabsgang hvor skabene er godt udnyttet ind i skunken. På 1. salen er her 3 værelser hvor det ene er husets masterbedroom med skøn udsigt ud over byen og kig til himlen via de store ovenlysvinduer til flere verdenshjørner.
Stor grøn have som er dejlig privat og ugeneret. Smuk anlagt fliseterrasse langs huset er prikken over i´et og fuldender totaloplevelsen. En helt særpræget ejendom for Havdrup..
Hovedgaden 46 er centralt beliggende i Havdrup. Fjernvarmen er netop blevet tilsluttet ejendommen. Her er du tæt på indkøb og togstationen (gåafstand). Skolen ligger blot en lille km fra boligen og institutioner under 500 m. Havdrup er en lille stationsby mellem Køge og Roskilde. Byen er omkranset af marker og natur. Her er smukt året rundt. På trods af byens knap 4000 beboere så er der masser af aktiviteter og fællesskab. Hallen holder mange kom-sammen´er, f.eks. Banko, juletræsfest for ungerne, børnedisko, bymøder og Halloween i bakkerne. HGI har i øvrigt et rigtig fint sportsprogram.
Vi glæder os til at vise jer denne smukke ejendom.