Plejlstien 3, 4030, 4030 Tune

God beliggenhed midt i byen

Velkommen til Plejlstien 3

Med super god beliggenhed midt i Tune har du gåafstand til bymidten hvor de daglige indkøb nemt kan gøres. Her er både Brugsen og Tune Bageren. Tøjbutik og frisører gør ligeledes bymidten til et hyggeligt sted at opholde sig. I Tune opnås det gode familieliv med venner og naboer i alle aldre og mange fritidsaktiviteter og fællesarrangementer kan byen også byde på. Tune Skole og Tune Hallerne er også kendt for at være et stort trækplaster til de mange børnefamilier som flytter hertil. Flere golfbaner findes i nærområdet lige som det store rekreative område/legeplads "Hedeland" er i cykelafstand. Hedeland er også kendt for at tilbyde skileje, skipiste og lifte når ellers vejret er til det.

I huset bydes du velkommen via en stor entré hvor husets gæstetoilet også er. Her er videre adgang til badeværelset og fordelingsgang som forbinder de tre gode værelser, som er beliggende i den ene ende af huset, med den store vinkelstue, hvor her sagtens kan være et værelse mere. Fra stuen er her udgang til stor udestue. Endvidere køkken med spiseplads og godt bryggers. I bryggerset er trappen til kælderen som byder på tre gode disponible rum. Kælderen er højloftet og lys.
Hyggelig grøn have samt carport og stort skur.
Et perfekt hjem til dem der søger ro og samtidig ønsker nem adgang til alt, hvad de behøver. Man skal nok også have sin værktøjskasse med hvis man ønsker en moderniseret ejendom. Huset er pænt og velholdt men trænger til en opdatering.
Vi glæder os til at vise dig huset - ring for en fremvisning på tlf. 31310406